| Konfliktløsning
Når vi i MRU arbejder med konfliktløsning / mediering sker det ud fra reél respekt for arbejdspladsen og dens egenart, omsorg og forståelse for den enkelte ansatte, udfordring, nytænkning og kreativitet. Vi arbejder målrette på at genoprette respekt og selvrespekt, og give folk den værdighed tilbage, som konflikter tit kan frarøve for en periode.
Konflikter
Konflikter, modsætningsforhold, klike dannelse og koalitioner er vanskeligheder som alle organisationer må lære at håndtere og arbejde med.
Oftest lykkes det for organisationen at klare disse problemer, men ind imellem sker det, at konflikten "tager magten" og tilsyneladende, er der intet som nytter.
Misforståelser, forskelle i opfattelse som bliver for personlige, stress og mangel på autonomi, forskellige værdier og holdninger er typiske konflikttemaer.
De skjulte kræfter
I MRU har vi gang på gang fået bekræftet, at der i alle organisationer er uudnyttede ressourcer, der i konfliktsituationerne kan aktiveres og nyttiggøres. Den systemiske medieringsmetode ser fremad og er interesseret i mulighederne fremfor at fortabe sig i årsagerne. Vi skaber sammen med vore kunder nye ideer om løsninger og anerkender den enkeltes behov for accept og forståelse.
Etikken i konfliktbearbejdningen
- Klarhed om præmisserne
- Gennemskuelighed for alle i processen
- Alle skal høres
- Alle er medansvarlige for situationen
- Alle er medansvarlige for processen
- Alle er en del af løsningen
MRU's rolle
MRU tilrettelægger forløbet i samarbejde med bestiller og leder igennem de nødvendige faser frem mod afklaring, enighed og fornyet fælles engagement.
Se eksempler på konfliktløsning.
|